Der har været meget snak om hvad pangasius fisken egentlig er for en fætter. Det er en hvid fisk, opdrættet i Vietnam. Man finder den tit blandt andre frostvare i eksempelvis Fakta. Mange madanmeldere anser fisken for at indeholde en masse giftstoffer, men ser man nærmere på den danske fødevarestyrelse, konkludere de, at der altså ikke er noget tegn på giftstoffer i fisken. Og trods jeg til hver en tid vil foretrække frisk fisk og desuden alle andre råvare, så fandt jeg mig tiltalt af både prisen og kalorieindholdet i varen. I en pose med 600 g. er der som regel 4 filetter med hvert et indhold på kun ca. 75 kcal. Det betyder selvfølgelig også at fisken er meget mager, og kræver derfor en kærlig hånd ved tilberedning, så man ikke ender med at stikke i en tarvelig tør fisk.
Det jeg brugte i min lille menu var:
150 g. pangasius fisk (1 filet)
100 g. rugbrød (ca. 2 skiver)
1 tsk. olie (7 g.)
300 g. ærter
+salt, peber, frisk oregano, timian og purløg (eller hvad du nu end ellers har af urter)
Jeg tog fisken op af fryseren og kom den i køleskabet inden jeg tog på arbejde. Da jeg kom hjem var den fint tøet op, jeg pakkede den ind i sølvpapir og dampede den v. 200 grader i ovnen i 5 min. Imens lavede jeg en rasp af to skiver rugbrød, én tsk. olie, salt, peber, og en god håndfuld urter. Jeg kørte hele balladen helt fin i min lille foodprocessor (du kan også bruge en stavblender), tog fisken ud af ovnen, ændrede den fra varmluft til grill og skruede ned på 160 grader. Jeg åbnede sølvpapiret og hældte væden fra fisken der var dannet under dampningen. Så dryssede jeg raspen ud over og lod den grille i ca. 10 min. (Hold gerne øje med fisken, da grill er forskellig fra ovn til ovn) Jeg kogte ærterne i ca. 10 min. (der sker ikke noget ved at de bliver lidt udkogte, det gør dem nemmere at blende), hældte stort set alt vand fra og kørte det så igennem foodprocessoren med lidt salt og peber. Da fisken var færdig havde den fået en lækker skorpe på raspen, og nedenunder var den lækreste bløde fisk. Mums! Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver denne ret !!
Protein
|
42 g.
|
Kulhydrat
|
90 g.
|
Fedt
|
12 g.
|
Indhold i alt
|
640 kcal.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar