tirsdag den 22. oktober 2013

Kernefrit sandwichbrød



Det at have hjemmebagt brød med på madpakken, behøver ikke kun at være for folk med massere af tid og overskud. Jeg gør det af de tre årsager, at det er billigere, det smager bedre og man ved 100 % hvad det er, man egentlig sidder og tygger på.
Jeg gør altid det at, jeg bager brødet, og smider det i fryseren når det er kølet af. Så er det nemt for mig at hive en bolle op af fryseren om morgenen, lune den i ovnen og smide en hurtig sandwich sammen til at medbringe på arbejde.
Opskriften her indeholder æg, som gør at brødet bliver lidt ekstra blødt og svampet (foruden olien self.). Men det gør også at det hurtigt rådner, hvis ikke det bliver spist ret hurtigt. (Endnu en grund til at smide det på frys) Derudover er den super nem, og indeholder ikke en masse kornblandinger, som ikke altid er et fast element i forrådskammeret.
Det skal dog lige porienteres at, jo flere korn og kerner man spæder sit brød op med, jo flere kostfibre  og jo længere vil man føle sig mæt. Jeg har selv aldrig været alt for glad for kerner, derfor priortere jeg gode kostfibre i form af coleslaw, til at komme i brødet.


1 kg. Hvedemel
300 g. rugmel
8 dl. vand
½ pk. Gær
1 æg
1 dl. olie
2 spsk. Salt

Jeg starter med at opløse gæren i lunkent vand. Så tilføjer jeg ca. halvdelen af melet til dejen stadig er meget klistret. Æg, olie og salt bliver rørt i. Og til sidst æltes dejen med resten af melet, hvorefter den ryger på køl i et par timer, eller gerne natten over (Dejen SKAL være lidt klæg).
Når dejen er tilstrækkeligt hævet breder jeg den ud på to bageplader med en tykkelse på omkring 3 cm. og stilles så tilbage i køleskabet til at hæve det sidste i en times tid. Til slut bages brødet i ovnen v. 180 grader i ca 25 min.


Opskriften gir ca. 30 små sandwich brød

pr stk.:


Protein
4,5 g.
Kulhydrat
28 g.
Fedt
10 g.
I alt
230 kcal.
 

Det skal lige nævnes at jeg ikke gør vanvittigt meget i bagværk.. Jeg holder mig meget sikker, ved en nem opskrift som denne. Er du endvidere interesseret i at kaste dig ud i et større bage(og/eller kage) univers, så besøg min veninde Krissers blog på www.krissers-cookiecrumble.blogspot.com - her findes en masse lækre opskrifter på et hav af bagværk:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar