mandag den 9. december 2013

Mørbradgryde med sellerimos



Kombinationen af kulde, storm og jul ligger stærkt op til en gang "comfort food" inden døre!
En nem og billig måde at hygge sig i køkkenet på, er ved at slutte alting af i en gryde.
Jeg har i weekenden leget lidt med svinekæber, som fik lov til at småsimre i et par timer i selskab med en masse grøntsager og æblemost.
Svinekæber er noget af det mest møre kød man kan sætte tænderne i. Men det kan også være svært at anskaffe sig, for ikke at snakke om at det egentlig også er ret dyrt. Jeg gjorde det, at jeg ringede rundt til nogle forskellige slagtere, som alle kun havde dem i 1 kg. poser på frost. Jeg endte med at købe sådan en omgang til 195,- hos slagter Holmberg i Vejgaard (Aalborg).
Er i ikke helt klar til at kaste jer ud i noget så dyrt og specielt, så har jeg her lavet en alternativ gryderet med en god, gængs svinemørbrad. Du trodser sjælent et supermarked uden at han ligger i køledisken og venter på dig til en fordelagtig pris. Kødet er ikke nær så mørt, men smagen er stadig helt fantastisk. Grøntsagerne, den syrlige nuance fra æblemosten og den røgede parmaskinke, der alt sammen har fået lov til at simre i sin egen kærlighed i flere timer, gir en rigtig fin og kraftig smag af vinter.

500 g. svinemørbrad
300 g. gulerødder
250 g. bladselleri
250 g. champignion

60 g. løg
50 g. hvedemel
250 ml. OMA "det gode fløde alternativ" (4% fedt)
1 liter æblemost (eller juice)
1 grøntsags boulion terning
150 g. perleløg
1 kg. knoldselleri
20 g. smør (jeg bruger levevis smørbart, da det indeholder mere umættet fedt fremfor mættet fedt, som almindeligt smør).
1 fed hvidløg
+salt, peber og timian

Jeg startede med at skære mørbradden ud i 1 - 1,5 cm. tykke skiver, vendte dem i melet og stegte dem v. høj varme i fedtstoffet, bare lige til det har taget en lille smule farve på begge sider. Det må endelig ikke få mere end et par minutter i alt.
Så tog jeg kødet op og smed så  de udskårne grøntsager i gryden med timian, salt og peber. Herligheden her skal bare have lov til at synke lidt sammen, afgive noget væde og få lidt farve. Det tager 10 - 15 min.
Tilbage i gryden med kødet. På med 1 liter æblemost. Og så fik det hele bare lov til at småsimre v. lav varme i en times tid.
Herefter hældte jeg OMA's svar på "low-fat-fløde-alternativ" i gryden.
Og så blev der lagt et låg af parmaskinke på. Det er et lille italiensk tip jeg har snuppet fra et af Jamie Olivers madlavnings programmer. Det holder på smagen, samtidig med at den saltede og røgede smag fra parmaskinken giver et godt twist til retten.
Så skar jeg knoldsellerien ud i små tern og kogte det i vand ind til det blev helt mørt. Det passer ca. med den time som gryderetten har tilbage "over bål":) Herefter hældte jeg vandet fra. Tilføjede salt, peber og hvidløg og moste så sellerien med en stavblender.
Havde du startet med at salte vandet som sellerien kogte i, ville det holde formen bedre og gøre det svære at mose.
Lige inden servering tilføjede jeg perleløgene (så de beholdte lidt crunch).

Bum-Karl, klar til servering:)


Denne omgang er svarende til fire portioner.
Pr. portion:

Protein
40 g.
Kulhydrat
38 g.
Fedt
27 g.
Indhold i alt
570 kcal.


Hvorfor valgte jeg selleri mos istedet for kartoffelmos?
Der er såmænd ikke noget galt med kartofler. Men de indeholder en hel del stivelse, som efterhånden er blevet lidt en dille at holde sig fra. Desuden komplimentere knoldsellerien retten her rigtig godt.

Vil du endvidere se mine indkøb fra svinekæbe affæren, så følg carb-right på facebook her: facebook.com/Madbloggen.carb.right

4 kommentarer:

  1. Uuuhm, det var SÅ skøn en gryderet! Perfekt til den kolde tid og de kolde næser. Jeg kommer gerne igen på den der ;) (også den) :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi forstår os på alting i en gryde! #athyggeommaden :)
      Og du skal altid være så velkommen min pige!

      Slet
  2. Yum, det ser bare så godt ud!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anne, og så er det nemt !! ;):)

      Slet