torsdag den 16. januar 2014

Lakseburger



Så er der dømt burger tid !!

Jeg fandt en såkaldt laksefars i netto til en 20'er (bestående af 27 pct. laks, 25 pct. torsk, mel og nogle få harmløse tilsætningsmidler).
Og eftersom morgenmennesket i mig havde tryllet et par fedtfattige gulerods/solsikke boller ud af ærmet, lå en lakseburger jo lige til højrebenet, da aftenen trængte sig på.



Gulerods/solsikke boller (12 stk.):

650 g. hvedemel
150 g. solsikkekerner
300 g. revet gulerod
4 dl. lunkent vand
50 g. gær
1 spsk. salt

Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Tilføj herefter de sidste ingredienser og stil så dejen til hævning i en times tid. Herefter klattes 12 lige store boller ud på en bageplade og bages v. 200 grader i 25 minutter. Husk og lade dem afkøle før de pakkes væk.

Indhold pr. bolle:
Protein
8,8 g.
Kulhydrat
45 g.
Fedt
6 g.
Indhold i alt
280 kcal.




Fyld:
400 g. laksefars
14 g. olie til stegning (1 spsk.)
Blandet salat (jeg brugte iceberg, løg, tomat og avokado)
Hytteost 1,5 % fedt. (ca. 2 spsk. pr. burger)
Ketcup (ca 1 spsk. pr. burger)


Anret salaten, så man selv kan bygge sin burger ved bordet. Sæt en non-stick pande over ved medium varme. Tilsæt olien og klat så fire lige store gange fiskefars ud på panden. Det er noget klæg stads, så brug skeen til at modulere dine "bøffer" med, men først når farsen er smidt på panden. fiskekødet er ikke råt, så det eneste du bestræber her er lidt form og gylden farve. I mellemtiden kan du lige lune bollerne i ovnen, og så er vi mere eller mindre klar til servering:)

Indhold pr. burger:

Protein
28 g.
Kulhydrat
63 g.
Fedt
12 g.
Indhold i alt
480 kcal.


Husk at indholdet pr. burger kan variere lidt, alt afhængig af hvad du bruger af brød, kød og salat.
Laksebøfferne her indeholder 130 kcal. pr. stk. inkl. fedtstof.

1 kommentar:

  1. Yappdappaaaduuuh (har du slugt en fluuue) jeg kunne godt fortære sådan en basse der... Det er vist også snart på tide, at du laver en god portion mad til mig. Savner Kreiners lækkerier :) (drømmer mig stadig tilbage (blandt andet) til den lækre Jamie Oliver pie der) eller dine gryderetter, eller din suppe, eller.....

    SvarSlet