Tidligt på sommeren besluttede mine forældre sig for, at plante en lille tomatplante i deres højbed. Nu er der gået et par måneder, og planten har formået at brede sig ud over næsten halvdelen af bedet. Det indbyder selvfølgelig til et hav af lækre retter. Min fars kæreste lavede bl.a. en skøn tomatsuppe på sin fødselsdag, så jeg ville selvfølgelig forsøge mig i samme kategori :)
Jeg fik ca. 1 kg. tomater med hjem. De havde en svag orange farve, så jeg lod dem stå på køkkenbordet i et par dage, før jeg begav mig ud i suppen;
1 kg. tomater
100 g. løg
2 - 3 fed hvidløg (efter smag)
½ l. skummetmælk
En stor håndfuld basilikum
1 spsk. sukker
1 spsk. olivenolie
+ salt og peber
Kom olien i gryden og skru godt op for varmen. Hak løg og hvidløg og lad det svitse i olien mens du skære tomaterne ud i halve eller kvarte stykker, tilføj dem i gryden. Lad grøntsagerne svitse til tomaterne er godt smattet ud. Hak så basilikum og kom det i gryden sammen med mælk, salt, peber og sukker. Skrug ned for varmen, læg låg på og lad så suppen simre i en times tid.
Personligt er jeg ikke så god til "klumper" i maden. Derfor kørte jeg lige stavblenderen igennem suppen, inden servering.
I vil blive overrasket over, hvor meget smag man finder i så simpel en ret. Men husk, at prioriter årstidens grøntsager. Tomater tager sig sjældent bedst ud i vinterperioden fx.
Denne opskrift giver ca. 4 portioner
Protein
|
26 g.
|
Kulhydrat
|
100 g.
|
Fedt
|
19 g.
|
I alt
|
700 kcal.
|
pr. portion
Protein
|
6,5 g.
|
Kulhydrat
|
25 g.
|
Fedt
|
4,75 g.
|
I alt
|
175 kcal.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar