lørdag den 31. august 2013

Kylling m. coleslaw




Efter at have fået en masse friske grøntsager ind af døren, gik der ikke meget mere end 10 minutter før jeg var igang med at kreere en nem lille aftensmad til min veninde og jeg. Det skulle gerne gå lidt stærkt, hvilket var grunden til at jeg bankede kyllingebrystet fladt, for at fremskynde stegeprocessen. Derudover skulle det jo aldrig vare at smide en lille coleslaw sammen og så var vi faktisk klar til at spise efter små 10 minutter.

det jeg brugte til denne lille ret (pr. pers.) var:

200 g. kyllingebryst

7 g. kokosolie (ca. én tsk.)

100 g. rødkål (normalt ville man nok bruge hvidkål, men nu havde jeg jo lige fået så fint et rødkåls hoved!)

200 g. gulerødder

30 g. let mayo

60 g. skyr 0,2 %

5 g. eddike

10 g. honning

+salt og peber og lidt krydderi til kyllingen

jeg startede med at banke kyllingen flad med min uundværlige kødhammer (ejer du ikke sådan en fætter, kan du bruge en bagerulle eller bagsiden af en pande eller kasserolle) dryssede herefter fjerkræet med salt og peber og lidt tørrede krydderier. der røg noget fedtstof på panden og blusset blev tændt ved medium varme. Gulerødderne blev snittet, kålen skået i så fine strimler som muligt, smidt sammen i en skål og vendt i en dressing rørt sammen af let mayonaise, skyr, eddike, honning og lidt salt og peber.
Eftersom kyllingen nu er banket flad, kræver tilberedningen kun få minutter. Du slipper derfor for at stå og vente på at brystet bliver stegt færdigt, det er en perfect timesaver! Enjoy!


Protein
56 g.
Kulhydrat
34 g.
Fedt
20 g.
Indhold i alt
550 kcal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar