lørdag den 31. august 2013

Friske grøntsager!

Noget af det jeg er vild med ved den danske sommer, er de hyggelige små boder, som du dårligt nok kan undgå at trille forbi, når du bevæger dig rundt på de danske landeveje. De byder ofte på friske nye kartofler, jordbær, ærter og meget meget mere.
Jeg er så heldig, at have anskaffet mig min egen lille leverandør. Min kollegas forældre ejer nemlig gården st. Vindbæk, der ligger 10 km. nord for Frederikshavn. De byder altid på en hav af spændende råvarer, så jeg kan næsten ikke andet end at være lidt spændt, når jeg venter en ny leverence.
Så nu er der dømt frileg, med rig mulighed for at være kreativ, og det er dét jeg hylder ved kogekunsten!





Det blev denne gang til en gang gulerødder, pastinakker, rødkål, majs, squash og nogle sjove små gule græskar. Jeg må erkende at jeg aldrig har kokkereret med græskar før, så jeg må igang med at eksperimentere lidt.

Så er i på vej mod Skagen, eller befinder jer i nærheden af Frederikshavn, så gør lige jer selv den tjeneste og smut forbi gården St. Vindbæk, de skulle nemt kunne imponere jer, med deres lækre veggies!
Sidst, men ikke mindst, så slår vi lige et slag for det danske landbrug. Det er nogle fantastiske råvarer vi finder derude:)

2 kommentarer:

  1. HALLO! Jeg SKAL og MÅ have bud med, næste gang du skal have så lækre goodies fra din private veggie-pusher! Jeg bytter gerne med lidt kage ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skulle der så absolut bestemt være rig mulighed for, Krisser!:)

      Slet