onsdag den 28. august 2013

Salat med rejer og vindruer




Mens min far forleden klippede hæk, gik jeg på eventyr i hans køleskab for at diske op med en lille søndags frokost. Og trods det hårde havearbejde og håbet om stegt flæsk og højbelagt, faldt dette lille tilfælde nu  i ganske god jord:)
Det jeg fik sammensat til den gamle var følgende:

50 g. romaine salat
100 g. tomat
100 g. blomkål
150 g. stenfrie grønne vindruer
40 g. forårsløg
150 g. rejer I lage
50 g. hytteost 1,5 % fedt
20 g. let mayonnaise
+ hvad end af urter du har ved hånden. Jeg var denne gang ude i noget citronmelisse og basilikum.

Jeg startede med at rive blomkålen på et rivejern, tilsatte lidt salt og hældte kogende vand på, dækkede det til med husholdningsfilm og lod det stå i 20 min. Herefter hældte jeg vandet fra og stillede det på køl.Hytteost og mayonnaise blev rørt sammen i en skål med urter, salt og peber. Så vendte jeg rejerne og vindruerne i dressingen. Tilbage var der bare lidt hakke/skære arbejde, og there you go; ready to plate up! Yum!



Protein
38 g.
Kulhydrat
34 g.
Fedt
12 g.
Indhold i alt
400 kcal.



Og jo! Det er fuldstændig rigtigt. En fuldvoksen mand som Luffe, der har været på bedrift i haven hele formiddagen, skal selvfølgelig ikke bare spises af med sølle 400 kcal. Til frokost. Vi delte derfor også den grove sommersalat, som tidligere nævnt. Ingen skal gå sultne fra bordet, når jeg har været i køkkenet;-)

2 kommentarer:

  1. Orrh jaaaarh... Lækker kombination, og godt den gamle var tilfreds ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må diske op med tilsvarende menu næste gang du kommer forbi smukke!:)

      Slet